Persienner bliver hurtigt støvede og fedtede. De er dog lige så hurtige at gøre skinnende rene igen. Mange synes, det virker uoverskueligt at rengøre de utallige lameller. Med den rette fremgangsmåde og et par gode rengøringsråd, bliver det dog nemt at få dine persienner til at synes som var de nye. Der er flere tricks, der kan bruges i denne sammenhæng.

Hvordan du bærer dig ad med rengøringen af dine persienner, afhænger hovedsageligt af, om de er lavet af træ, plastik eller metal (alu). Herunder kan du heldigvis lære, hvordan samtlige typer persienner skal vaskes og rengøres.

Sådan rengør du persienner af plast eller metal

mand tørre persiennerne afPersienner af plast eller persienner af aluminium er de mest almindelige persienner i danske husstande. De har et både stilrent og enkelt udseende, men de bliver – desværre – nemt fedtede og støvede.

Derfor er det vigtigt, at du med jævne mellemrum vasker og rengør dem. Mange tror, det er nok med en fugtig klud, men det er dog ikke helt tilfældet.

Når dine persienner af plast eller metal skal vaskes, så bør de først og fremmest pilles ned fra vinduet. Herefter bør de hænges på en krog på badeværelset eller udenfor.

De skal nemlig vaskes ordentligt, og det kan resultere i en smule spildt vand. Til formålet bør du lave en blanding af lunt vand og universalrengøring, så alt fedtstof og støv fjernes.

Efterfølgende bør du skylle sæbe af persiennerne med vand hvori, du har tilsat en smule afspændingsmiddel. Brug blot en skefuld afspændingsmiddel, som normalvis bruges til din opvaskemaskine.

Ved at bruge afspændingsmiddel sikrer du dig mod, at dråber af vand bliver siddende på lamellerne, hvilket kan resultere i mærker, som giver et grimt look.

Når du rengør dine persienner, anbefales det at benytte en blød opvaskebørste eller en blød bilbørste. Ved hjælp af en børste, kan du skrubbe de mere hærdede fedtpletter væk.

Det er vigtigt, at gå struktureret til værks, så vask først alle lameller på den ene side, drej dem herefter, og vask dem så på den anden side.

Selv billige persienner kan blive pæne igen, derfor kan det ikke betale sig at smide dem ud, før du har prøvet at rengøre dem.

TIP: Du kan også lægge persiennerne i et badekar, hvis du har det til rådighed. Det kan gøre det lidt nemmere at holde spildt vand væk fra gulvet. Bruges denne metode, så husk dog, at du ikke må trække dem sammen. I denne forbindelse bør du ligeledes bruge en form for blød børste til at skrubbe med.

Har du en damprenser, så kan denne også bruges til rengøring af dine persienner

Sådan rengør du persienner af træ

Hvis du ikke har persienner af hverken plast eller metal, som er normen i de danske hjem, men i stedet har valgt træpersienner, så kan du glæde dig over, at din rengøringsproces ikke er nær så omfattende.

Af denne årsag, er der mange, der udskifter deres nuværende persienner i metal eller plast med træpersienner.

Når træpersienner skal rengøres, skal de selvfølgelig også pilles ned og i stedet hænges op på enten badeværelse eller udendørs. Herefter stopper lighederne med den tidligere beskrevne fremgangsmåde dog også.

Næste skridt er nemlig at finde en støvsuger frem, der er udstyret med et langhåret mundstykke, der kan bruges til at støvsuge lamellerne.

Igen er det vigtigt, at du husker at dreje persiennerne. Du skal først støvsuge den ene side, og derefter skal du vende dem, og støvsuge den anden side. Det gør at du får en nem rengøring, men medfører også, at du ikke springer over et par lameller.

Efter støvsugningen er gennemført, skal du bruge en opvredet klud til at tørre efter. Du bør gerne bruge lidt universal rengøring til rengøringsvandet.

Vær dog varsom med, at der ikke kommer for meget vand på trælamellerne, da de kan tage skade af det. Vrid derfor kluden godt op. Er uheldet ude, så vær hurtig til at tørre efter med et tørt håndklæde.

Sådan rengør du gulnede persienner

rengøringsguideHvis først dine hvide plastikpersienner er begyndt at blive gule, kan det være en vanskelig proces at få dem helt rene. Derfor kan der ikke stilles nogle garantier.

Har du købt persienner efter mål, så er det forsøg værd, da der kan være mange penge at spare på at få dem rene, i stedet for at købe nye.

Du kan dog forsøge med følgende blanding:

  • 2 dl vand
  • 2 dl husholdningseddike
  • 1 dl opvaskemiddel uden parfume og farve

Herefter skal du bruge følgende fremgangsmåde:

  1. Start med at smøre blanding på med en ren klud
  2. Sørg herefter for at tørre blandingen af med det samme, så skidtet ikke sætter sig – brug helst et blødt viskestykke.